Mette Juul: Journey, Destination, End
Café Biografen, 1. oktober – 29. oktober 2012
Der er en tendens til, at vi indretter os efter et traditionelt liv, og at denne livsstil er en opskrift for “det gode liv“. Det er et liv, hvor vi ved hvilke skridt vi skal tage og hvor vi skal hen i livet. Vi har gjort det samme i generationer Det gode liv er ikke nødvendigvis det lette liv. Dette er ofte glemt i vores forventning og søgen efter det gode liv. At gå igennem livet er forbundet med glæder, sorger, rutiner, kedsomhed, frustration og forventninger. Livet er ikke en stilstand, men en proces, som hele tiden er i udvikling. I samfundet er der en tendens til, at stræbe efter ”Det Gode Liv”. Det er et mål, som ofte er defineret af materielle goder, økonomisk overskud og status. Det er et udtryk, som peger imod en stilstand – en stilstand i livet. At have opnået det gode liv – at kunne leve det gode liv endelig.
Det gode liv og lykken kommer glimtvis og vi når ikke altid at opdage det, før det er for sent. Disse glimt er udgangspunktet for min fotoserie "Journey, Destination, End" .Titlen referere til en rejse, et mål og en slutning - et liv levet.
Serien består af fotos taget i USA, og Danmark, alt sammen af familie både her og der. Billederne er en blanding af stilleben og snapshots og de omhandler den måde hvorpå vi samler, organiserer og husker vores liv. For eksempel skokasserne beskriver konkret hvad der er inden i kasserne, men det er også en måde at leve på - sætte ting og mennesker i kasser på godt og ondt.
Om kunstneren
Mette Juul er en dansk fotograf, der bor og arbejder i København. I en lang årrække har Mette Juul arbejdet med fotografiet både som fotografisk print, sekvenser og time-based præsentation. Hendes fotografi tager udgangspunkt i det dokumentariske, intet er iscenesat. Hun er som fotograf tilstede, iagttager og fotograferer det hun ser og oplever.
I en del år har Mette Juul arbejdet med redigering af sit evigt voksende arkiv af fotos, som er en dynamisk og åben kilde til poetiske og litterære sammenhænge. Juul fotograferer, hvor end hun er og specielt på sine mange rejser, hvoraf de fleste går til Amerika. Juul har udstillet og arbejdet både nationalt og internationalt senest i New York, som Artist in Residency på Parsons New School. Juul har i flere omgange modtaget støtte fra Kunststyrelsen.
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Odense Photo Triennale, October, Denmark
Supported by The Danish Arts Council/Statens Kunstfond